Støtteforeningen Fynbohus venner

Foreningens formål er at fremskaffe ressourcer i form af økonomiske midler og hjælpende hænder fra frivillige. Ressourcerne skal bidrage til, at beboerne på ”Fynbohus” får afveksling i hverdagen i form af fælles arrangementer og samtidig give beboeren en god og tryg oplevelse ved det enkelte arrangement.

Beboerne på ”Fynbohus” er fysisk og psykisk handicappede, som har brug for støtte og tryghed. De er derfor meget afhængige af en tæt personkontakt, der giver tryghed og praktisk hjælp i den enkelte aktivitet.

Opgaverne består i:

A. at søge om økonomiske midler via fonde og offentlige tilskud til sociale aktiviteter for beboerne

B. at give en hjælpende og støttende hånd i tæt samarbejde med medarbejderne på ”Fynbohus” ved forskellige arrangementer ved f.eks.:

– at være praktisk hjælper – indkøb af gaver til bankospil, passe gril ved en grill fest, vaske op og lign.

– at støtte og hjælpe den enkelte beboer ved arrangementer som f.eks. bankospil og julehygge m.m..

Der lægges vægt på at, den frivillige giver en hjælpende hånd ud fra det, man er bedst til og det ”Fynbohus” har behov for.

Sidst opdateret: 14.10.2017